Udsolgt

Espresso-rist, Brasilien, 250g.

60,00 kr.

Bemærk: Dette er en Espresso-rist, velegnet til alle former for mælkekaffe (Latte, Cortado, Cappuccino, Macchiato m.v.). Her er bønnerne ristet efter en anden ristningsprofil.

Er ikke velegnet til Alm. Filter/stempel kaffe

Espresso-ristning tager næsten dobbelt så lang tid som filterrist. Udover at der frembringes flere brændte og sødere smagsnoter udvider bønnerne sig mere frem mod 2. knæk. Økologiske kaffebønner er olieholdige og den lange ristning og den højere ristningstemperatur gør, at  man efter nogle dage vil kunne opleve at nogle bønner i posen ser ud som om de “sveder”. Dette er helt normalt og kke et dårligt tegn 🙂 Det sker fordi det højere tryk i bønnen under espressoristningen gør, at olierne i bønnen bliver presset frem mod bønnens overflade.

Espresso-rist afsluttes lige før 2. knæk, når bønnerne har nået en temperatur på ca. 221 grader.

Laves på økologiske fairtrade arabica bønner fra Brasilien. Bønnerne er efter høst naturligt soltørrede. Smag og aroma: frisk og tropisk, med noter af druer, røde modne frugter, slutningen er chokolade- og toffee-agtig. Har medium syre.

Vi laver kaffen så frisk som mulig. Du tænker måske at helt friskristet må være det bedste – men nej. Lige efter kaffen er ristet frigiver den en del Co2 og skal bruge nogle dage på at “gasse af”. Derfor har den bedst af at hvile mindst 3 dage før den nydes. Herefter bevarer den sin aroma og nyristede smag i op til ca. 3 uger. Vi rister derfor ca. 96-72 timer før levering.

Har du valgt maling af kaffen sker det dog samme dag som afhentning. Både bønner og malet kaffe leveres i alm. 2-lags kaffepose. For at bevare smag og aroma længst muligt kan du med fordel opbevare kaffen i en lufttæt beholder. 

Fås som hele ristede bønner eller helt fint malet.

Mængden er 250 g. Ristningsgrad er mørk.

 

Varenummer (SKU): N/A Kategori:

Beskrivelse

Yderligere information

Art

hele bønner, fint malet

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.